Angst

Forestil dig at du ikke havde evnen til at mærke smerte, blive bange eller ængstelig. Uden denne evne til at være opmærksom på fare, ville vi med stor sandsynlighed hurtigt komme i alvorlige problemer, om ikke i direkte livsfare. Frygt er designet til at passe på os fysisk og bringe os i sikkerhed (frygt) og angsten beskytter os psykologisk ved at bevare tilknytningen til andre mennesker og bevare selvfølelsen (angst). Det kan være svart at tro på at angst kan være godt, hvis man har prøvet et voldsomt angstanfald.

Jeg skelner teoretisk imellem frygt og angst. Frygt handler om at være bange eller rædselsslagen for noget konkret, der opleves som farligt eller livstruende. Det være sig en særlig situation, en bestemt tanke eller forestilling om f.eks. at blive forladt (jalousi), at blive arbejdsløs, få et hjertestop, blive kronisk syg eller falde ned fra noget højt o.s.v. Ofte sætter vi ordet skræk eller fobi foran det vi frygter, f.eks. sceneskræk, flyskræk, højdeskræk, araknofobi (skræk for edderkopper) mv. Frygt responsen og følelsen af frygt i kroppen, refererer til det somatiske og autonome nervesystems ubevidste aktivering af kroppen. Disse dele af nervesystemet får pulsen til at stige og åndedrættet øges, blodtrykket stiger og trækker blodet væk fra vores ekstremiteter og sender blodet til de store muskelgrupper som forberedelse til at kæmpe eller flygte. Man har derfor ofte kolde hænder og fødder når frygtresponsen aktiveres.

Når alarmeringen i kroppen vedrører noget konkret og objektivt som kan udpeges, er der tale om frygt. Og der er tale om angst når symptomerne udløses af vores følelser. Den bevidste fornemmelse af disse kropslige reaktioner er følelsen af angst. Frygten er rettet mod noget konkret som vi kan udpege, og angst er diffus og årsagen umiddelbart ukendt og har at gøre med vores følelsesliv. Som Boje Katzenelson, professor emeritus i socialpsykologi beskriver det:  

​

"Når jeg er grebet af frygt, kan jeg udpege det, jeg er bange

for som en trussel om smerte, sygdom, arbejdsløshed etc. Frygt er en udad

rettet følelse mod en genstand eller en begivenhed i verden",

(Katzenelson, B, psyke & logos 1993, 14, 6-45, "angstteoriernes landskab").

​

Når man arbejder terapeutisk med frygt og fobier anvendes ofte metoden kendt som gradvis eksponering som er særligt kendetegnet for kognitiv adfærdsterapi. Gradvis eksponering i forskellige udgaver har vist sig velegnet til behandling af denne form for fobier og frygtbaserede lidelser.

​

Angsten som en kropslig oplevelse parret med følelsen af panik eller rædsel, angår ikke i første omgang noget konkret og håndgribeligt som det er tilfældet med frygten. Angsten er rettet imod det ukendte og mod fremtiden og frygten handler derimod om det kendte og er ligeledes rettet mod fremtiden.

​

 men den kan handle om at kropsfornemmelser, følelser, tanker, adfærd eller impulser der ubevidst opleves som faretruende aktiveres af situationer, eller tanker, adfærd, behov eller følelser som sindet har lært eller instinktivt ved er forbundet med et voldsomt ubehag eller decideret livsfare.

​

Intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP) har i en lang række undersøgelser vist sig at være en af de korteste og mest effektive veje til at afhjælpe psykologiske problemer som f.eks. angst. Og det typisk på uger og måneder i stedet for år. 

​

Det kan være, du har en uafviselig overbevisning om, at noget ubehageligt eller frygteligt helt sikkert vil finde sted. Du føler dig måske mere end almindeligt anspændt, nervøs og usikker, særligt når du befinder dig i sociale sammenhænge, eller tænker på forestående sociale sammenhænge.

​

Fysisk kan det være, at du ofte oplever hjertebanken, koldsved, heftig vejrtrækning, muskelspændinger eller fornemmelser fra maven; panik, hjertebanken, susen for ørerne, svimmelhed, uforklarlig migræne og manglende evne til at fokusere og tænke klart. Har du haft angstsymptomer i en længerevarende periode, er det sandsynligt, at du har svært ved at sove, ofte er træt og har svært ved at koncentrere dig, samt lider af depressive tilstande.

​​​

I et forsøg på at undgå de ubehagelige angstsymptomer og kontrollere angsten, kan du have udviklet uhensigtsmæssige mestringsstrategier som OCD, undgåelsesadfærd (undgår steder, følelser eller situationer), selvmedicinering (misbrug af ex. mad, sex, spil, stoffer og alkohol) og eller selvskadende adfærd.

​

Der er som sådan ikke noget forkert ved dig. Dybest set. Årsagen til, at angsten kan være kommet ud af kontrol, kan skyldes flere faktorer. Du kan på grund af eksempelvis manglende støtte i opvæksten, voldsomt pres, tab, følelsesmæssig stress, vanskelige vilkår eller voldsomme oplevelser have udviklet håndterings- og forholdemåder, der virker i situationen, men på sigt er destruktive og uhensigtsmæssige.

​

Gennem Totum kropsterapi bliver det muligt gennem kropskontakt og guidning, at komme i kontakt med underliggende psykiske dynamikker og løsne følelsesmæssige blokeringer, som vedligeholder angsten og de forskellige forsvarsmekanismer der vedligeholder problematikkerne og symptomerne.

​

• Allerede fra første session vil du erfare, hvordan det er muligt at reducere angsten.

​

• Du lærer at forstå at angsten har en årsag og som et naturligt fænomen.

​

• Du lærer effektive teknikker til at regulere angsten.